Luk

Vestjysk Banks halvårsrapport 2018

Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S


22. august 2018


Vestjysk Banks halvårsrapport 2018

Vestjysk Bank realiserede i 1. halvår 2018 et resultat efter skat på 119 mio. kroner. Bankens basale drift fungerer fortsat godt, og et resultat før nedskrivninger på 224 mio. kroner i 1. halvår 2018 anses for tilfredsstillende. Nedskrivningsbehovet er på et lavere niveau end i 1. halvår 2017, men det samlede nedskrivningsbehov er dog fortsat på et relativt højt niveau. Bankens resultat efter skat i 1. halvår 2018 på 119 mio. kroner vurderes efter omstændighederne at være tilfredsstillende.

Sammendrag af Vestjysk Banks resultater i 1. halvår 2018:

Organisationstilpasning
Banken er inde i en positiv udvikling med netto tilgang af nye kunder og et generelt højt aktivitetsniveau. Modsat opleves en skærpet konkurrencesituation i et bankmarked, der i forvejen er præget af et historisk lavt renteniveau gennem en årrække. Derfor er bankens indtjeningskraft under pres, og for at fastholde bankens konkurrencekraft i markedet arbejder banken målrettet på at fastholde en omkostningsprocent i niveauet 50. Som følge deraf gennemføres en organisationstilpasning pr. 1. september 2018, der vil reducere antallet af medarbejdere med ca. 20 FTE, svarende til en reduktion på godt 5 procent. Reduktionen af medarbejdere forventes delvist at kunne gennemføres via frivillige fratrædelser.

Forventninger til 2018 fastholdes
Bankens samlede forretningsomfang forventes, med udgangspunkt i uændrede konjunkturforhold og et samlet set faldende behov for nedskrivninger, at kunne generere et resultat efter skat i niveauet 175 - 250 mio. kroner.

Landbrugssektoren er i 2018 blevet ramt af en langvarig tørkeperiode, der vil medføre et reduceret høstudbytte. Konsekvensen af tørken er vanskelig at opgøre på nuværende tidspunkt, da den endelige effekt først kan opgøres efter at høsten er endelig gennemført. Aktuelt vurderes effekten overordnet at være negativ, men med store forskelle fra egn til egn og for det enkelte landbrug. Banken har – med den aktuelle viden – taget højde for dette i det nuværende nedskrivningsbeløb på landbrugssektoren.

Hvis effekten af tørkeperioden viser sig værre end forventet, og nedgangen i landbrugets afregningspriser på svinekød og mælk forbliver langvarig eller forværres yderligere, kan bankens betydelige eksponering mod landbruget indebære et øget behov for nedskrivninger i forhold til ledelsens aktuelle estimater for 2018.

Henvendelser
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen på tlf. 96 63 21 04.



Vestjysk Bank A/S


Vagn Thorsager                               Jan Ulsø Madsen
Bestyrelsesformand                         Adm. bankdirektør



Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk

Vedhæftede filer

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse - Vestjysk Banks halvårsrapport 2018.pdf
Vestjysk Banks halvårsrapport 2018.pdf