Luk

Beslutninger på Vestjysk Bank A/S’ ordinære generalforsamling den 22. marts 2021


Nasdaq Copenhagen A/S


22. marts 2021

På bankens ordinære generalforsamling den 22. marts 2021 blev bestyrelsens beretning, den reviderede årsrapport for 2020 samt bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport godkendt. Derudover godkendte generalforsamlingen vederlagsrapporten for 2020.

Forslag om vederlag til medlemmerne af bestyrelsen for det indeværende år blev vedtaget. Menige bestyrelsesmedlemmer modtager kr. 200.000, formanden kr. 500.000 og næstformanden kr. 350.000. Formanden for revisionsudvalget modtager et tillæg på kr. 75.000 Formanden for risikoudvalget modtager et tillæg på kr. 50.000, mens formanden for henholdsvis nomineringsudvalget og aflønningsudvalget modtager et tillæg på kr. 25.000 per hverv. Menige medlemmer af revisionsudvalget modtager et tillæg på kr. 38.000. Menige medlemmer af risikoudvalget modtager et tillæg på kr. 25.000, mens menige medlemmer af henholdsvis nomineringsudvalget og aflønningsudvalget modtager et tillæg på kr. 10.000 per hverv.

I henhold til vedtægternes pkt. 10.1 udløber valgperioden for samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke på den ordinære generalforsamling i 2021.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som revisor for banken.

Bestyrelsen havde ikke fremsat nogen forslag, som skulle godkendes af generalforsamlingen.

Dirigenten blev bemyndiget – med substitutionsret – til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen samt foretage de ændringer og tilføjelser heri, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder.

En generalforsamlingsprotokol vil blive gjort tilgængelig på Vestjysk Banks hjemmeside www.vestjyskbank.dk senest 2 uger fra dags dato.


Vestjysk Bank A/S


Bestyrelsen